Rejsefeber

Det er hvert år det samme hurlumhej med mig.

Når vi nærmer os ferietid, så er det temmelig svært for mig at komme ud af huset. Forstået på den måde at jeg eeeeelsker at være hjemme. For min skyld behøvede vi  stort set ikke rejse nogen steder. I hvert fald ikke ret meget længere end Skagen, Bornholm, eller sommerhuset i Sverige. 

Der sker simpelthen eller andet oppe i mit hoved, når afstanden fra mit hjem bliver længere end 4-5 timer i bil. 

Når jeg f.eks. skal ud af flyve. Pyha, så begynder alle undskyldninger at vælte frem. Det er så dyrt, vi kunne for en gangs skyld blive hjemme i ferien og få lavet lidt ved huset, ryddet op i kælderen, få bund i alle bunkerne. 

Alt det bøvl med at pakke og uroen om ikke at glemme noget vigtigt. Så som:

Løbetøj? jeps, skal løbe hver morgen. ( sover desværre altid så for længe så temperaturen allerede er langt over hvad man kan holde ud at løbe i)

Malergrej? jeps jeg skal sidde de skønneste steder og male akvareller af landskabet og pladserne. ( men får aldrig pakket det ud af kufferten)

Skønhedsprodukter? Jeps jeg bliver sååå lækker på den tur. Slæber adskillige neglelakker, hårkure, peeling osv. Kæmpe toilettaske. ( kommer dog hjem med mere hård hud end før pga alt det sand og badning)

Højhælede sko? jeps nu skal de på. Hver aften når vi skal ud skal jeg bare være så smart.( glemmer lige hvor ujævne de sydlandske fortove er og hvor hævet fødder blir i 30 grader)

Næste gang jeg rejser skal det altså være travel light og ikke noget overflødigt med som ikke bliver brugt!! Så gør det heller ikke så meget hvis kufferten bliver væk, for det sker sikkert!!

Tænk alt det der kan gå galt inden vi er hjemme igen!!!

Og det er altså meget nemmere at blive hjemme.

Men når jeg så er kommet derned og har fået flyttet lidt rundt på flere møblerne,  pakket mine ting ud og gjort det lidt mere hjemligt, så sker der lige så stille noget.

Det var måske ikke så tosset alligevel at tage afsted. Solen, lyset, luften. Nye dufte, smage og indtryk. Verden er da bare fantastisk smuk og dejlig!!. 

Og nu har vi faktisk tid til hinanden. Vi er en familie på en helt anden måde. Vi sidder alle sammen i samme stue og spiller kort, snakker sammen, går ud sammen. Det er ret vildt!

Alle måltider indtager vi sammen. Vi får fælles oplevelser. Det er virkelig dejligt. Pludselig savner jeg slet ikke det derhjemme. Mon hønsene har det godt? Mon der har været indbrud?Ja, det går nok fint alt sammen. Det er jo i virkeligheden bagateller, for alt det som virkelig betyder noget for mig, har jeg jo taget med mig:).

Nu hvor jeg er hjemme igen tænker jeg: Nu vil jeg huske min yndlings forfatters citat:

"At rejse er at leve". 

Det er virkelig sandt. Jeg ligesom vågner op på ny. Livet er meget mere levende. Jeg er blevet beriget. Det er skøøønt at rejse.

Min mand har gennem mange år snakket om en længere rejse til USA.

Det lyder jo fantastisk. Tænk at komme til New York, New England, Highway One. Det er bare for vildt!!! 

Men det er jo også dejligt herhjemme! 

Især om sommeren,-den er jo så kort. Og garagen trænger også virkelig til at blive malet. For slet ikke at nævne haven, den er så forsømt efter hønsenes invasion. Det bliver jo nok også viiildt dyr at tage heelt derover. 

Har I ondt af min mand? Det har jeg!