søndag den 2. februar 2014

Lopper

Er der noget som virkelig kan få mig tidligt op, endda på en lørdag eller søndag, så er det lopper. Det vil sige, når der er et loppemarked i nærheden:) Uha, det er bare noget af det bedste jeg ved. 

Det er lidt ligesom når man går i Søstrene Grene. Man ved aldrig helt hvad man kommer ud med, men man har altid fundet noget sjovt eller anderledes. Og det har helt sikkert ikke kostet en formue. 

Det er det samme på loppemarked.

Men man kan også godt køre den hårde linie og sige til sig selv, at idag kigger jeg kun efter f.eks. en ny tekande og en hvid bluse, eller hvad man nu måtte mangle, og så rent faktisk komme hjem med det man mangler og kun ha' brugt f.eks. 40,- kr.!!
Det er da lige til at blive høj af (kvinder og shopping):D

Sidste gang jeg var på loppemarked fandt disse sjove gamle talkumdåser i turkis til 30,-kr.

De står nu oppe på badeværelset sammen med min højt elskede turkis glasskål med låg som jeg har arvet efter min mormor. Den havde hun altid chokolade pastiller i, dem med lyserøde og hvide pebermynte overtræk. Ja sådan noget glemmer man jo ikke.

Min turkise fase har nu også bredt sig til badeværelset;)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar