Jeg kan virkelig godt lide den måde Tricia Guild sætter ting og farver sammen på.
I bolig indretning har jeg altid været noget mere afdæmpet mht farver. Sidste år var vi i Marrakech og inden turen havde jeg inspireret at Tricia:-) besluttet at jeg ville kigge efter noget turkis møbelstof.
Jeg faldt fuldstændig for dette stof og det blev fragtet med hjem til Danmark. Nu skulle der ombetrækkes.
Og det rakte så langt, at det blev til 4 skamler, en stol og to puder.
Det har virkelig frisket op i stuen og så har jeg sat en stor Marokkansk sølv bakke med turkise og hvide lys i forskelige størrelse i forskellige stager.
Hvis du tænker at det er alt for svært at ombetrække din stol, så start med feks. en lille skammel med aftageligt sæde. Kik lidt på hvordan stolen/skamlen er lavet og pil forsigtigt det gamle betræk af, det skal du bruge som nøjagtig skabelon til at klippe det nye stof efter.
Husk at sørge for at mønsteret bliver symmetrisk inden du klipper. Det blir langt flottere når det sidder lige på stolen. Måske ligger der gammelt hestehår under som du vil skifte ud med noget mere blødt og lækkert. Dertil kan du bruge skumgummi eller pladevat.
Tit er det gamle stof fastgjort med små søm eller tegnestifter. Jeg bruger en hæfteklammepistol. Det er meget lettere at arbejde med og super at anvende også til alt muligt andet. Feks også ombetrækning af opslagstavler.
Det er lettest hvis det er en løs hynde eller et låg, men hvis man ikke kan skyde stoffet fast skal der en krumnål og kinesertråd til. Jeg synes ikke det er så svært men det tager noget længere tid. Vær også opmærksom på trådretning og at stoffet ikke buler.
En professionel møbelpolstrer vil jo nok hive sig i håret over denne måde, men det virker og ser faktisk rigtig pænt ud. Og prisen? Ja det er jo stort set gratis når man selv går igang. Og så er der råd til at skifte det ud om et par år, når man pludselig vil have lilla eller gråt eller hvad Tricia nu lige har fundet på ;)
Hej Vibe
SvarSletJeg er selv ret vild med tricia guild og ved hun er inspireret af den arabiske tradition. Jeg har selv kigget efter møbelstof i marrakesh - uden held. Jeg skal derned igen til marts og vil derfor høre om du kan/vil fortælle hvor du har købt det fine stof - det ser rigtig godt ud.
Min mailadresse er Iben.thit.koch@gmail.com
Venlig hilsen
Iben Koch og på forhånd tak