onsdag den 2. april 2014

Styr på krydderierne

Her går jeg så og tror, at jeg er ret ordentlig og har styr på tingene. 

Men, men, men alt er jo relativt. Tingene blev her sidste dag lige sat i perspektiv:/

Min søde badeveninde har nemlig introduceret mig for en amerikansk pige, (Alejandra) som er home organizer og lægger små film på youtube, om hvordan man holder styr på alt. Og her mener jeg ALT. Der er ikke en clips, der ikke har sin faste plads. 

Nok lidt overdrevet, men alligevel lidt inspirerende at se. 

Jeg er i hvert fald gået igang med at rydde op rundt omkring og lave system. Idag bl.a. i min krydderiskuffe. Synes selv der var meget godt styr på mine mange krydderier. Alle krukker havde navn på og stod stod samlet på samme hylde og var rimelig nemme at overskue.

De høje glas er gamle olivenglas. De lave sekskantede er marmeladeglas, dem bruger jeg til de krydderier som jeg har meget af.





Men når jeg her bagefter ser resultatet, kan jeg godt se, at det alligevel er blevet så meget bedre. Prøv lige at se her:





Jeg har lavet runde papirer til at klistre ovenpå låget af glassene. Jeg skrev med blyant, for så kan jeg nemt viske ud og skrive et nyt navn på når der bliver skiftet ud i krydderierne. :)



      Til sidst blev de sat i alfabetisk orden!! 




(Alejandra go home!!:D)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar