lørdag den 26. april 2014

Christel


Mine søde svigerforældre skulle for noget tid siden sælge deres sommerhus. De havde haft det i mange år, og som det jo går når man har et hus/sommerhus gennem længere tid, ja så hober det sig let op med ting man ikke lige får sorteret, smidt ud eller foræret til en glad modtager.
Men når man skal sælge så er man jo tvungen til at få ryddet op. Vi blev spurgt om der var noget vi kunne bruge, og jeg var så heldig at finde min svigermors dagbog fra 1947. Der står ikke så meget i den, men den indeholder billeder at mine favorit tegner Christel Marott. 

Som barn havde jeg små billeder hængende over min seng, som hun havde tegnet. Så allerede der blev interessen skabt:)
Hun har en sin helt egen fine streg som man straks kan genkende. Den er lidt 50'er agtig.


Indvendig er der fine sider med hendes navn og et fint lille vers af Axel Juhl i starten af bogen. 



Især hendes pige tegninger er rigtig fine. 
De minder mig også om Brigitte Bardot i hendes ungdom.

                                                          
                                               
                                                

                                                      

                                   

                                           
Christel Marott (f.1919-1992) har desuden også arbejdet  for Royal Copenhagen, hvor hun har tegnet deres porcelæns stjernetegns figurer. Hun forstod virkelig at gengive både kvinde og mande kroppen på en måde, så den altid tog sig smuk og sensuel ud. 

Man kan sagtens købe kopier af hendes tegninger både nye i posterbutikker eller ældre på loppemarkeder eller auktioner.
Så der er håb forude hvis du ligesom jeg gerne vil have et par af de flotte tegninger på din væg:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar