søndag den 16. marts 2014

Hideaway



Vi har et lille stykke af Sverige. 
Et lille svensk træhus, lidt mark og lidt skov.


Huset trænger i alle ender og kanter til en kærlig hånd. 

Selvom vi ofte får lavet lidt her og der, når vi er deroppe, så er det primært for at slappe af, at vi drager afsted derop til den lille svenske bygd. Det er for at nyde naturen og den friske luft og for at være sammen som en familie, på en anden måde end hjemme.


Det første obligatoriske stop på vejen derop er på E4 ved Skånes Fagerhult hvor Godis Flyget ligger. Her får pigerne lov til at købe bland selv godis (slik) til svensk spotpris. Det ser de hen til hver gang vi tager til Sverige, hvis vi spørger dem er det nok højdepunktet på turen:)






 

Oppe i huset er der en særlig atmosfære. Måske er det fordi vi overtog huset med al det gamle indbo. Det er lidt som at træde ind i et hus fra Astrid Lindgrens verden. 
Det lidt primitive, simple living gør noget ved en. 
Der bliver tegnet, spillet, læst, lagt puslespil. Ting vi ellers ikke gør hjemme. Det føles som om vi har oceaner af tid når vi er deroppe.                   
                             

Alle slapper af på en helt ny måde. Når rastløsheden kommer over en, finder man på "mærkeligste" ting. Min mand går pludselig i køkkenet og laver chokolademouse! Ja det er ret vildt hvad der sker deroppe;)




Der bliver gået og løbet lange ture. Snakket med køerne på marken lige udenfor vinduet. Der er mange dyr heroppe, både tamme og vilde. Elge, vildsvin, rådyr, traner, frøer, hunde, katte, høns og mus:)

Foråret og efteråret er den bedste tid. Om sommeren er der for meget svirren i luften, efter min smag. Men vinteren er jo også ufattelig smuk når sneen har lagt sig og der skal kælkes og bygges snemænd, og skoven ligner noget fra Narnia.


Jeg elsker at gå i skoven og snuse til duften af skovbund. 
Mos og gran...mmmhh det er bare ren terapi.



Her oplever man hvad stilhed vil sige. 
Her bliver der tænkt "store" tanker og filosoferet over livet. 

Sverige er bare dejlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar