tirsdag den 16. december 2014

Et smukt hæklet tæppe

Endnu et DIY projekt er blevet færdigt. 
Ialt 90 små hæklede hæklede lapper. Enderne blev stoppet væk. De blev hæklet sammen med luftmasker, så det er pænt fra begge sider.

 Til sidst fik det flere rækker af luftmasker og fastmasker der dannede en smuk ramme om tæppet. 

Og her kan du se det færdige tæppe.





 Tæppet har jeg lavet på bestilling til min søde svigermor.

Jeg tror det kommer til at se flot ud på hendes bordeauxrøde sofa. 


ps. Opskriften til lignende tæppe kan du finde under gratis opskrifter fra Drops. Barnetæppet er hvidt i opskriften. 

Kræmmerhus af tapet.

Juletid er tid til hjemlig hygge, og det er noget vi kan li'!

Sidste uge havde jeg traditionen tro inviteret mine bade veninder og deres børn over til julehygge. Der skulle nydes gløgg, æbleskiver og julesmåkager, snakkes en hel masse og der skulle selvfølgelig "klippe klistres".

Jeg fik lavet forskellige kræmmerhuse over same tema. 

Retro tapet med agern som jeg har fundet på loppemarked for nogle år siden, og sider fra kasserede bøger, var alt der blev brugt i år.


Og se her hvad der kom ud af det:


 Det bliver faktisk rigtig fint at lave forskellige modeller, der alligevel passer fint sammen, da de er lavet af samme materialer. Lidt sølvglimmer til sidst giver den ultimative julestemning!:)

Disse to er almindelige sider der er revet ud af en gammel bog og rullet til et kræmmerhus uden at klippe. Så har jeg klippet agern motiver ud af tapetet og limet på. Hankene er fra henholdsvis bogen og tapetet.

 Her har jeg valgt en skabelon fra et hjerte ( plus en halv cm kant til at lime) som jeg foldede sammen og dermed fik et fladere kræmmerhus. Agernpynten er også sød når den sidder på hanken. 

 Her har jeg lavet et fladere kræmmerhus af to stykkerpapir( et i tapet og et i en bog side). formen er nærmest som en omvendt dråbe du folder og vender med spidsen nedad. Hanken er en ranke klippet ud af tapetet.



Håber du får lyst til selv at gå i gang:)

lørdag den 13. december 2014

Pyntning af verdens bedste julekage

Så har mine julekager som jeg lavede i september måned (inspireret af en engelsk opskrift fra min søde skotske badeveninde), stået og samlet en masse smag og drukket en hel del cognac og amarena likør!!

Nu er det endelig tid til pyntning. Jeg lavede jo to kager i år, da jeg har planlagt at min søde svigerfar skal have en i julegave.(min søde svigermor får et tæppe jeg er i gang med at hækle, det viser jeg jer senere .)



Her er en af kagerne blevet overtrukket med rimeligt tykt lag marcipan, det eeelsker vi nemlig alle sammen herhjemme;)

Min svigerfars kage fik stjerne i fondant og små sukkerhjerter og en anelse guld pulver, så der er stemning af stjernehimmel og stjernedrys.



 Vores egen kage fik et ekstra lag ovenpå marcipanlaget. 
Et tyndt lag hvid fondant. 
Bagefter blev den pyntet på samme måde pyntet med stjerner, de lilla er farvet med spiselige farvemasse, købt hos specialkøbmanden.





                          Uhm... godt vi snart må smage...

Kalenderlys

Jeg har slet ikke fået vist jer mit kalenderlys. Det skal i lige nå at se inden det er brændt ned;)


Den er lavet i en lille kurv, fyldt med oasis. Så er der norsk mos, forskellige gransorter, kogler, kunstige sølvkogler og husløg.


                    



papirklip

Idag var min datter og jeg til juleklip på Øregård museum. Det var super hyggeligt og julet at sidde der og klippe klistre inspireret af de fine ting som Violise Lunn laver og udstiller der lige nu.

Jeg lavede bl.a. disse kræmmerhuse af kageservietter:
 



Jeg lavede 3 forskellige papirblomster.



                               
                
                            
                     







                Og da vi kom hjem var der luciaoptog
                                     hjemme i stuen:)
                                   Sikke en dejlig dag!

onsdag den 10. december 2014

Velkommen Jul

I år har jeg valgt at lave en helt anden slags dørkrans. 



Jeg plejer at laver en meget stor oval krans med gran, kogler og andet fra den danske og svenske skovbund. 

I år ville jeg rigtig gerne lave en krans som var formet som en stor sekskantet stjerne. Den er lavet helt fra bunden af 6 lige lange grene som er sundet sammen som to trekanter der så er bundet sammen som en stjerne. Derefter er den beklædt med mos og til sidst bundet med forskellige gransorter, buksbom, kristtjørn og koglegrene. Øverst i midten har jeg sat et gevir og et par kogler hvorfra der hænger et par metalhjorte i metal, som er hængt op i læddersnorer.

                                               

Jeg er meget glad for kransen i år og synes selv den er blevet en super smuk og anderledes dørkrans

Julebazar

Det har været en travl tid. Alle vi frivillige og den ledende aktivitetsarbejder og de andre afdelingsledere har været i gang.

Forberelserne til julebazaren på mit frivillige arbejde har krævet mange forberedende møder og meget opsøgende arbejde med at skaffe sponsorer til gevinster, og skaffe flere der havde lyst til at leje en bod.

Der har været meget arbejde hjemme med at lave julepynt til den bod som jeg selv skulle have på dagen. 

Dagene op til var opsætning og klargøring af lokale. Pyntning, opstilling af borde og cafe. Indpakning af 200 gaver til tombola og over 100 til fiskedammen. Bagning af kager og pølsehorn, pakning af hjemmebagte småkager m.m

 Og sådan så min bod ud.


Selve dagen gik over al forventning Det var første gang der blev holdt julebazar, men det var vist ikke sidste gang.


Blandt beboere og alle pårørende var der nemlig en fantastisk julestemning og det i sig selv var jo det hele værd. Jeg solgte ganske godt og ved allerede nu hvad jeg skal lave til næste år:)



søndag den 23. november 2014

Hjem fra Nice

Vel hjemme fra Nice igen, med en kuffert fuld af dejlige oplevelser.

En uge helt uden forpligtelser og kun beskæftige mig med noget jeg holder af. At være kreativ.
Denne gang med tegning og maleri i selskab med andre der også elskede at tegne og male:)

Vi havde desværre en del dage med regn, men vi havde heldigvis en vidunderlig udsigt over den gamle bydel fra vores hotelværelse, så det var jo et oplagt motiv.                                                                                           
 

                                          

Ude fra byens mange smukke pladser var det svært at vælge motiver. Se lige de fantastiske farver, både på de nyrestaurerede husfacader og de helt gamle i smuk forfald, på vinduer, sprosser og døre. Alle disse vidunderlige farvesammensætninger var nærmest lige til at "spise". 




Her er Matisse's museum og nedenunder et hus han har boet i på et et tidspunkt af hans liv. Det ligger forøvrigt lige for enden at blomstermarkedet. Og der kom vi tit! For blomster er så dragende og gode motiver til at male på en regnvejrsdag!!





Der blev også malet meget på de store pladser med det skiftende nærmest legende vandfald og damp.

                                     

Dette tårn kunne jeg ikke stå for og måtte gengive det både i kul og i akvarel. Det var dog svært helt at fastholde den smukke rosa/violette nuancer.


 En udflugt op i bjergene hvor vi malede i den lille og meget maleriske bjergby Entrevaux. 
 Klosterhaven med fantastisk udsigt over byen, var endnu et motiv der lagde op til pensel og paletten:) 

Jeg er klar til at tage afsted igen meget snart, men dagligdagen og virkeligheden kalder:)

Vandet var forøvrigt helt vidunderligt. Jeg var den eneste i vandet på hele Revieraen!! Man forstår det ikke, for vandet var det klareste azurblå vand. Jeg har aldrig set vand med sådan en farve, og temperaturen var nok 18/20 grader!

Nice er virkelig dejlig, men man skal helt klart bo i den gamle bydel der oprindelig er bygget af italienerne.
Det er her de charmerende smalle gader snor sig ind og ud af hinanden. Her alle tårnene og kirkerne ligger.

Det bedste jeg ved er at gå på opdagelse i de små katolske kappeller og kirker og tænde stearinlys for dem jeg holder af. Et ophøjet øjeblik!








onsdag den 22. oktober 2014

Nice here I come!

Der er sket noget!

Det skyldes nok det faktum at min ældste datter er fløjet fra reden og jeg har fået mit eget kreative værelse. Det har betydet mere end blot nogle kvadratmeter med mine egne ting! Det har også betydet noget for mine tanker, følelser og min opfattelse af, hvad der egentligt betyder noget for mig, og hvad der gør mig glad.

Og udløst af alt dette, har jeg nu bestilt en uge i Nice (en malerrejse hos min tegnelærer, som jeg som mange år siden gik til croquis tegning hos).

Det er ikke fordi jeg er nogen særlig god maler, men lysten til at tage på sådan en planlagt tur er mega stor. 

Vi skal bo i det gamle Nice på en yndig plads omgivet af pastelfarvede huse, tæt på havet. Der er planlagt skønne ture til søde små middelalder byer, Matisse museum, klostre, loppemarkeder og frugt og grøntsags-markeder. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Alt det som jeg godt kan lide samlet på et sted i en hel uge:)



Min søde svigermor, som rent faktisk maler både meget og godt, har jeg overtalt til at tage med. 

Jeg har været ude og handle pensler, tegnegrej og blokke. Det skal altså ikke være tegneudstyr jeg går ned på den uge:). Alle mine gamle tegne og maleting er foræret væk til mine børn da den ene maler en del og den anden tegner og kan bruge alt til sin designuddannelse og staffelierne er solgt på loppemarked. Men jeg starter stille op med akvarel og pastel, for det kræver ikke så meget udstyr.

Lysten til at genoptage tegneriet og maleriet, er pludselig blevet vækket til live igen, og om 2 uger starter jeg op med maner. 




fredag den 17. oktober 2014

Verdens bedste julekage

Traditionen tro bliver der bagt julekage i efterårsferien.
Det er i år 4. gang jeg bager den på dette tidspunkt,
Fidusen er nemlig, at den skal have tid til at folde al sin smag og aroma ud inden jul:) og hold da op hvor er det hyggeligt, at tyvstarte julen nu, hvor det bliver mørkere og koldere udenfor.

Opskriften har jeg fået af min søde skotske veninde- hende som jeg bader med året rundt:). Så det er en rigtig engelsk/skots christmas cake.

Kagen hedder pudsigt nok"Last minute Christmas Cake", og den kan også bages i sidste øjeblik, men tro mig det er ikke den samme gode smag, som den der får lov til at stå i måneder og summe. 

Fidusen er udover masser af omsorg og snak, at den en gang om ugen overhældes med spiritus, Fx grand Marnier, Calvados, cognac, whisky eller som jeg gjorde sidste år for at få max. julestemning Amaretto mandellikør.

I år har jeg igen eksperimenteret med ingredienserne (jeg kan ikke lave være med at lave om på alle opskrifter)og efterhånden er opskriften noget anderledes end den oprindelige og jeg vil vove at påstå at den ikke er blevet ringere. 

Jeg tror faktisk at den i år bliver fantastisk.

Her får du opskriften så du selv kan nå at komme igang i god tid: 

1 glas Mincemeat ca 400 gr.
225 g. hvedemel
150 g. muscovadosukker eller brun farin
4 æg
100 g. smeltet smør
150 g. bløde dadler uden sten, finthakket.
100 g. valnødder grofthakkede
150 g. god mørk grofthakket chokolade
100 g. grofthakkede pecannødder
100g. bløde sultanas rosiner
3 tskf. bagepulver
1 kvivspids salt
skal og saft af en øko appelsin
skal af en øko citron
1/2 tskf. kanel
1/2 tskf. st. nelliker
1/2 tskf. kardemomme
1/2 tskf. ingefær

Det hele blandes og hældes i en rund form som skal fores med to lag bagepapir. Da den ellers godt kan brænde på pga det store frugt og sukker indhold.

Bages i midten af ovnen ved 170 grader uden varmluft i ca. 1 time, men start med at give den lidt mindre og prøv at stikke i dejen om den hænger ved. Dæk den gerne over midtvejs med bagepapir, så den ikke får for meget farve ovenpå.

Afkøl kagen, sæt den et halvkøligt sted, gerne i en kølig kælder overdækket med lidt husholdningsfilm. Hæld den så over en gang om ugen med en spiseskefuld spiritus efter eget valg.

Omkring 1. advent tages kagen op og den overdækkes med et tykt lag marcipan og evt afsluttes med et tyndt lag fondant som kan pyntes i mange fine farver. De seneste år har min kage været lyseblå og hvid med stjerner og glimmer. 
I år tror jeg jeg vil prøve noget nyt , men det kan du få at se når vi nærmer os adventen:)

Uha hvor jeg glæder mig til julestemningen og decemberhygge.

Rigtig god fornøjelse. Du er velkommen til at skrive hvis du er i tvivl om noget.

torsdag den 9. oktober 2014

Room-warming

Jeg har simpelthen fået mit helt eget værelse. Det er ret vildt.
Det er så en af de få positive ting ved at en af mine tre piger er fløjet fra reden. Måske i virkeligheden den eneste positive ting jeg kan komme i tanke om.
Det har været mit faste focus punkt hver gang jeg fik en klump i halsen eller ondt i maven.

Og idag blev der holdt roomwarming for første gang deroppe.


Jeg havde min søde veninde på besøg og vi fik syet, snakket, drukket te og råhygget i MIT nye værelse.

Værelset trænger virkelig til at makeover. Tapetet ser meget ynkeligt ud efter 12 år, hvor min datter har huseret.

Møblerne er et stort skrab sammen fra kælder og loft. Men her er super hyggeligt - og det er mit. Alle mine nipse kreating, bøger, stoffer, garn osv. osv. er samlet her i et rum. Og det bedste er at jeg ikke skal pakke det frem og tilbage, hver gang der kommer gæster. Jeg kan rode og gå til og fra, lige som jeg lyster. Jeg kan bare ikke få armene ned:D


Her er super feminin stemning, her skal alle yndlings pige drømme leves ud. Rokoko stemning, boudoir, gammel nips og pynt, stearinlys og pastelfarver! :D





                                     


          


Jeg har mange planer om indretning og det ender nok med at det bliver et stort sammensurium at stilarter, men bare jeg kan lide det, så betyder det jo ikke noget at stilen er lidt forvirret.
                                         


Det hele er stadig rodet og halvfærdigt, men her er alligevel et par foreløbige billeder fra værelset inden der bliver malet, bare så i kan se hvad det er jeg snakker om. Når så der er blevet malet kommer der flere billeder af det færdige rum:)

fredag den 26. september 2014

Det sidste tæppe


Her kan du se det tredie og sidste tæppe, som er mere stramt i farveholdningen. Der var en del lapper med rosa, turkis og lilla nuancer. Derfor valgte jeg også at hækle dem sammen med lilla garn.

Det er hæklet sammen med luftmasker. Kanten rundt om tæppet består af en del rækker med luftmasker i buer og en musekant som afslutning.

Så her er det tredie og sidste tæppe .








torsdag den 25. september 2014

Det andet tæppe


Her kan du se det andet tæppe jeg har hæklet færdigt. 

Der var en del bedstemorslapper iblandt de strikkede og de giver et fint og let udtryk til tæppet. Nogle af lapperne var dog for store, så jeg måtte trævle en række op, andre af de strikkede lapper var for små, så dem har jeg hæklet en kant i hvid på.

 Sådan er det jo når det er mange forskellige der hækler og strikker og med garn af varierende tykkelse. Men det har jo også en charme i betragtning af den alder de gamle damer har, som sidder og nørkler:)

Alle lapper er blevet hæklet sammen med luftmasker i hvidt garn. Flere rækker med luftmasker og en muslingekant giver tæppet er fin afslutning. 

Og sådan ser tæppe nummer to ud:)



onsdag den 24. september 2014

Hæklet tæppe

Nu er alle tre hæklede tæpper færdige! 
Pyha, det er  lige før jeg drømmer om strikkede lapper om natten;-)

Men skøn fornemmelse, at det der lignede kaos af lapper i alle mulige farver og størrelser, nogen sinde skulle kunne blive til en pænt tæppe.

Men jeg synes faktisk at de er blevet rigtig fine alle tre. 
En hæklet kant rundt om alle lapper samler det hele. Og når så der kommer er fin række med blonde lignende hæklerier rundt om, så ender det med at blive et rigtig sødt lille tæppe til de små.

                                 Her kan du se det første:

Nu er det også ved at være køligere derude og det er tid til at putte sig med tæpper og en dejlig kop varm te:).

lørdag den 13. september 2014

Dagens høst




Super dejlig fornemmelse at gå ud i haven og plukke hvad årstiden lige nu kan tilbyde. 

 I min have er der lige nu en del hvide blomster og de har bare en idyl og fred over sig, som er ren balsam for sjælen.

Jeg plukkede efeu, både de store blade, de lange stængler med små blade og de små førstande, som er så dekorative. Samt snebær, fredløs, sent blomstrende roser og en hvid snerle i blomst, fik også lov til at komme med indenfor.

På loppemarked sidst, fandt jeg i foråret denne gamle sølvpokal lignende vase med den sjoveste indskription. 


 "For godt udført arbejde 
i den unge mands kolonihave nr.3
1928"


Den er bare så fin som vase. 

Og jeg glæder mig så meget over sådan en lille buket.



Der blev også til en i gangen, så man føler sig budt velkommen.


Og min indre bonderøv blev så glad, da jeg gik ind med dagens høst af blomster i armene, og forklædets lommer  fyldte med dejlige æbler jeg fandt på græsset og 6 lune æg fra mine små søde høns! 

Det føltes bare så urkvinde-agtigt og dejligt. 


Det er tit de små ting i livet der vækker glæde.