onsdag den 22. oktober 2014

Nice here I come!

Der er sket noget!

Det skyldes nok det faktum at min ældste datter er fløjet fra reden og jeg har fået mit eget kreative værelse. Det har betydet mere end blot nogle kvadratmeter med mine egne ting! Det har også betydet noget for mine tanker, følelser og min opfattelse af, hvad der egentligt betyder noget for mig, og hvad der gør mig glad.

Og udløst af alt dette, har jeg nu bestilt en uge i Nice (en malerrejse hos min tegnelærer, som jeg som mange år siden gik til croquis tegning hos).

Det er ikke fordi jeg er nogen særlig god maler, men lysten til at tage på sådan en planlagt tur er mega stor. 

Vi skal bo i det gamle Nice på en yndig plads omgivet af pastelfarvede huse, tæt på havet. Der er planlagt skønne ture til søde små middelalder byer, Matisse museum, klostre, loppemarkeder og frugt og grøntsags-markeder. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Alt det som jeg godt kan lide samlet på et sted i en hel uge:)



Min søde svigermor, som rent faktisk maler både meget og godt, har jeg overtalt til at tage med. 

Jeg har været ude og handle pensler, tegnegrej og blokke. Det skal altså ikke være tegneudstyr jeg går ned på den uge:). Alle mine gamle tegne og maleting er foræret væk til mine børn da den ene maler en del og den anden tegner og kan bruge alt til sin designuddannelse og staffelierne er solgt på loppemarked. Men jeg starter stille op med akvarel og pastel, for det kræver ikke så meget udstyr.

Lysten til at genoptage tegneriet og maleriet, er pludselig blevet vækket til live igen, og om 2 uger starter jeg op med maner. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar