Super dejlig fornemmelse at gå ud i haven og plukke hvad årstiden lige nu kan tilbyde.
I min have er der lige nu en del hvide blomster og de har bare en idyl og fred over sig, som er ren balsam for sjælen.
Jeg plukkede efeu, både de store blade, de lange stængler med små blade og de små førstande, som er så dekorative. Samt snebær, fredløs, sent blomstrende roser og en hvid snerle i blomst, fik også lov til at komme med indenfor.
På loppemarked sidst, fandt jeg i foråret denne gamle sølvpokal lignende vase med den sjoveste indskription.
"For godt udført arbejde
i den unge mands kolonihave nr.3
1928"
Den er bare så fin som vase.
Og jeg glæder mig så meget over sådan en lille buket.
Der blev også til en i gangen, så man føler sig budt velkommen.
Og min indre bonderøv blev så glad, da jeg gik ind med dagens høst af blomster i armene, og forklædets lommer fyldte med dejlige æbler jeg fandt på græsset og 6 lune æg fra mine små søde høns!
Det føltes bare så urkvinde-agtigt og dejligt.
Det er tit de små ting i livet der vækker glæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar