Tidligere har jeg skrevet om mine indre berømtheder.
Hc Andersen er en af dem.
Lidt nemesis er det nok, for jeg er jo lidt af en "hjemmehygger", men når jeg så blir skubbet lidt til og kommer afsted så sker der noget inde i mig. Jeg finder ud af at jeg rent faktisk rigtig godt kan lide at være væk hjemmefra og opleve verden. Jeg lider frygtelig af hjemvé sjovt nok kun inden jeg overhovedet er rejst hjemmefra! Ja lidt sær er man jo.
Men nu har jeg så været på en virkelig rejse udenomlands om man så må sige. Ude i den store verden. 4 uger i USA. For første gang i mit liv.
Og det var virkelig fantastisk!
New York, Boston, Phoenix, Flagstaff, Grand Canyon, Las Vegas, Yosemite Nationalpark, San Francisco, Higway One, Los Angeles! Og en masse mere oplevelser derimellem.
Min verden er blevet større, og jeg vender hjem som et gladere og mere taknemmeligt menneske. Taknemmelig fordi jeg har fået lov til at opleve dette med min familie.
Rigere på så mange spændende oplevelser af natur og mennesker. Dejligt at prøve at leve i en anden verdensdel på denne måde.
Og ved i hvad? Jeg har fået smag for det.
Og min indre rejsekammeret der i al stilhed går at drømmer om at prøve at bo et par år i f.eks. England pipper noget højere end ellers, og jeg lytter til den og nikker og lover den at jeg nok skal overveje det :)
Jeg tror jeg er blevet modigere.
Men samtidig er jeg jo også en frygtelig trygheds narkoman der vil have alt med mig. Mand, alle tre børn, alle seks høns og helst også alt indbo, huset bliver desværre straks sværere at få med(det må lejes ud, for sælges må det ikke!)
Ja jeg tror det er sundt at drømme lidt og hyggeligt at gå og lege med sådanne drømme.
Da vi stod i lufthavs check in'en i Los Angeles, på vej hjem efter 4 uger i USA, var det sjovt nok mig der siger: Hvor skal vi så hen næste år?! Alle kigger mærkeligt på hinanden og undrer sig over hvordan jeg overhovedet kan tænke på det nu, hvor alle bare står og tænker på at komme hjem!!
Ja jeg ved heller ikke hvor det så lige kom fra. Fra hende der inden afrejsen overvejer sytten gange om det nu ikke er bedst at hun bliver hjemme og passer hus, høns og haven imens de andre tager afsted?!!
Jeg smiler af mig selv, endnu mere endda når jeg tænker på at jeg lige har bestilt en uge i Nice med min svigermor. Vi skal på en malerrejse.
Jeg glæder mig helt vildt. At rejse er virkelig at leve.
Og hold da op hvor jeg lever.
Hc Andersen er en af dem.
Lidt nemesis er det nok, for jeg er jo lidt af en "hjemmehygger", men når jeg så blir skubbet lidt til og kommer afsted så sker der noget inde i mig. Jeg finder ud af at jeg rent faktisk rigtig godt kan lide at være væk hjemmefra og opleve verden. Jeg lider frygtelig af hjemvé sjovt nok kun inden jeg overhovedet er rejst hjemmefra! Ja lidt sær er man jo.
Men nu har jeg så været på en virkelig rejse udenomlands om man så må sige. Ude i den store verden. 4 uger i USA. For første gang i mit liv.
Og det var virkelig fantastisk!
New York, Boston, Phoenix, Flagstaff, Grand Canyon, Las Vegas, Yosemite Nationalpark, San Francisco, Higway One, Los Angeles! Og en masse mere oplevelser derimellem.
Min verden er blevet større, og jeg vender hjem som et gladere og mere taknemmeligt menneske. Taknemmelig fordi jeg har fået lov til at opleve dette med min familie.
Rigere på så mange spændende oplevelser af natur og mennesker. Dejligt at prøve at leve i en anden verdensdel på denne måde.
Og ved i hvad? Jeg har fået smag for det.
Og min indre rejsekammeret der i al stilhed går at drømmer om at prøve at bo et par år i f.eks. England pipper noget højere end ellers, og jeg lytter til den og nikker og lover den at jeg nok skal overveje det :)
Jeg tror jeg er blevet modigere.
Men samtidig er jeg jo også en frygtelig trygheds narkoman der vil have alt med mig. Mand, alle tre børn, alle seks høns og helst også alt indbo, huset bliver desværre straks sværere at få med(det må lejes ud, for sælges må det ikke!)
Ja jeg tror det er sundt at drømme lidt og hyggeligt at gå og lege med sådanne drømme.
Da vi stod i lufthavs check in'en i Los Angeles, på vej hjem efter 4 uger i USA, var det sjovt nok mig der siger: Hvor skal vi så hen næste år?! Alle kigger mærkeligt på hinanden og undrer sig over hvordan jeg overhovedet kan tænke på det nu, hvor alle bare står og tænker på at komme hjem!!
Ja jeg ved heller ikke hvor det så lige kom fra. Fra hende der inden afrejsen overvejer sytten gange om det nu ikke er bedst at hun bliver hjemme og passer hus, høns og haven imens de andre tager afsted?!!
Jeg smiler af mig selv, endnu mere endda når jeg tænker på at jeg lige har bestilt en uge i Nice med min svigermor. Vi skal på en malerrejse.
Jeg glæder mig helt vildt. At rejse er virkelig at leve.
Og hold da op hvor jeg lever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar