En kunstner som har ligget lidt i dvale i mange år, men som er ved at få en renæssance er Bjørn Wiinblad.
Han er jo også så karakteristisk, at man ikke skal have ret mange af hans ting før det kan blive lidt for meget. Men han har en finurligt og positiv stil og er utrolig dygtig og hans kunst er meget inspirerende at se på.
Mine forældre havde i 70'erne sort/hvide runde porcelænsplatter som smørrebrøds platter. Mange hængte dem på væggen som pynt.
Min onkel og tante have to store plakater i sort silhuetklip lignende tryk. Det forestillede huse i flere etager og jeg husker hvor betaget af dem jeg var. Meget japansk i udtrykket.
For nylig var jeg til en længere rundvisning i hans hjem, værksted og nu museum ude i Lyngby. En fantastisk spændende rundvisning af nogle af hans personlige venner. Så der var mange sjove finurlige historier om en stor mand.
Allerede da jeg så hans hus udefra var jeg jo solgt. Et sødt originalt træhus i den lækreste turkis farve. Så er stilen lagt.
Indvendigt summer huset af hans ånd. Det fremstår fuldstændigt, som da han levede og det er jo fantastisk at sådan noget stadig findes. Jeg ved ikke noget bedre end små private museer. Hvor der er så meget at se og opleve.
Inde i værkstedet, som er den ene del af huset, sidder der stadig af og til nogle af hans kvindelige malere og maler på hans porcelæn. Alt er naturligvis fuldstændig efter hans tegninger og foreskrifter. Der bliver ikke ændret noget - gudskelov.
Der er også en lille afdeling, hvor man kan købe nogle af hans figurer, tegninger osv.
Keramik har aldrig haft min helt store interesse, men de er sjove at se på og jo alle figurene er ligesom en hyldest til kvinder.
Imponerende at se hvad han kunne få ud af et stykke ler!
Kæmpe figurer, fliser til store mosaikker, lamper, service, lysestager osv. Hans fantasi var uendelig. Inspiration fik han ofte fra Østen. Og sikke en produktivitet! Manden arbejdede stort set altid!
Bedst kan jeg lide hans skitser til kostumer til teatersykker, scenografier, plakater, kort mm. han tryller med farver og forstår at få en glæde og liv i sine figurer.
Her en tivoliplakat fra 1981.
Imponerende at slippe godt fra at blande så mange sjove farver og mønstre og så ser det flot ud alligevel.
Sådan en plakat som denne kunne jeg godt tænke mig at have hængende. Det er vist et kostume til en teater forestilling.
Han var en levemand. Han tjente mange penge, men brugte dem også på sig selv og sine venner. Og på hans samlinger som inspirerede ham i hans arbejde.
Det er jo sådan man bør leve sit liv. Nyde det mens man er her og beskæftige sig mede det man kan lide. Bruge tiden på de mennesker man holder mest af.
Det er jo sådan man bør leve sit liv. Nyde det mens man er her og beskæftige sig mede det man kan lide. Bruge tiden på de mennesker man holder mest af.
Bjørn er på vej tilbage i mange hjem og det har han fortjent!!
Det er desværre ikke så tit at museet er åbent, så hold øje med det, for det er helt sikkert et besøg værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar