I rosens navn

Der findes utrolig mange smukke, dejlige og velduftende blomster.

Jeg elsker f.eks. pæoner og bonderoser for deres imponerende udseende og størrelse. Bare en enkelt afklippet fyldt rosa pæon, ser jo helt fantastisk ud i en vase eller skål. 

Jeg elsker duften af levkojer, syrener, duftsnebolle, eller jasmin. 

Jeg elsker at se variationen i et staudebed, med de lave blåpuder der vælter udover stensætningen. De høje slanke fingerbøl, som er så betagende at kigge på i deres utal af farvevariationer og deres uforudsigelighed i hvor de dukker op. (aldrig der hvor jeg har smidt frø i hvert fald!) Og at følge brumbassens kravlen ind i blomstens dyb, er bare sommerstemning så det vil noget.

Magnolietræet er fuldstændig fantastisk når det blomster i få men intensive dage.  

Kirsebærtræer og frugttræer er ligeledes noget af det dejligste sommervarslende der findes. En milliard hvide og lyserøde små blomster og bier der svirrer i træerne og sørger for at der kommer masser af dejlig frugt sidst på sommeren.

Jeg venter med spænding hvert år på, hvordan roserne mon tager sig ud i år. Hvert år tænker jeg, at mange af mine andre blomster jo er lige så dejlige. 

Jeg ser hvordan den lille knop vokser sig stor og pludselig folder den sig ud i åndeløs skønhed. Og når jeg tager mine historiske roser mellem hænderne, lukker øjnene og stikker næsen ind i blomsten og suger duften ind, så sker det magiske og jeg husker pludselig hvorfor jeg er så utrolig vild med roser.

                     

                                         Souvenir de la malmaison

De fortryller mig med deres duft. Det er som at blive slynget ind i en anden verden, som om alt omkring mig forsvinder og jeg kortvarigt er vægtløs og befinder mig i en anden og fuldstændig fredelig verden.

Det lyder fjollet og jeg forstår heller ikke den effekt denne blomst har på mig. 

                        Men prøv selv og se hvad der sker:)

Jacques cartier

"won't you come into my garden?

I would like my roses to see you."

Fransk idyl

                         

 I 1783-1786 fik den franske dronning Marie Antoinette             

opført en lille landsby i engelsk stil i en lille del af haven ved Versaille.

Her kunne hun leve et enklere liv væk fra Versailles stive hofregler. Man kan godt forestille sig at det må have været befriende at komme derud og lege bondepige, for man kan vel godt få lidt for meget at stivede skørter og stramme korsetter.

I dag er en del af husene genopbyggede efter kopier af de gamle. Der er flere huse med stråtag og bindingsværk, samt en kunstig sø med en ø.

                                                     


Alle husene er forskellige og charmerende på hver deres måde. 
                                                     
                                                                           
                                    

                                                  

                                    
                                     
                                                       
Hun havde bl.a. køer, får, gæs og kyllinger, så hun kunne leve "helt " som på landet. 

                                         

Her er et billede fra filmen Marie Antoinette, med Kirsten Dunst i hovedrollen. Filmen er trods den kendte slutning en smuk film hvis man er til romantik og et væld af smukke kjoler og fantastiske omgivelser og interieur. -Det er lige mig;)
                         
                                               
                             

Læg mærke til, at de små haver som hører til husene er indrettet som små kloster eller slotshaver. I fine mønstre med krydderurter og grøntsager. Bede og haver er omkranset af små og større hække. Det er virkelig smukt arkitektur i romantisk landlig stil.

                                     

        Det hele er bare så idyllisk. Jeg er klar til at flytte ind.


                 

Lykken er... en bonderøv?

Bonderøven - Ja det kalder han jo sig selv!
Og det siger rigtig meget om ham. Han har humor og ydmyghed, og begge ben plantet godt og grundig i den jyske muld.

                                

At sidde og se hans programmer er næsten bedre end en times meditation, for jeg slapper af og nyder at se, hvordan man kan skabe så meget med sine hænder og leve på en efter hans egen mening simpel måde.
(Hvis det var mig så ville det være temmelig besværligt) . Men alting er jo let for den der kan!

Jeg har også altid elsket Søren Ryges programmer. Han har taget os med vidt omkring i ind og udland og introduceret os for mange sjove, spændende mennesker, kunstnere eller andre som han synes vi danskere burde se og lære at kende. Det var min far der i sin tid da han endnu levede elskede 
Sørens programmer.
                                                       
Min far var også det man kalder en havemand. Han elskede at gå ude i haven, og det var ham der lærte mig at så og prikle ude i hans drivhus, og han introducerede mig for Søren Ryge. Det var nogle af de få oplevelser jeg havde alene med min far. Og jeg husker dem som noget særligt. 

Havde min far levet endnu er jeg sikker på at han ligesom jeg havde elsket Bonderøven alias Leif Erichsen.

At sidde og se sådan en glæde og entusiasme for at skabe noget med sine bare hænder og lidt gammelt værktøj. Det er imponerende og tankevækkende, at men ikke behøver alt muligt maskimekanisk Bosch værkstøj for at skabe noget. Han har helt klart ramt noget som ligger dybt i alle mennesker, noget grundlæggende, noget der binder os sammen med naturen igen. Noget der får os til at tænke og reflektere over de sande værdier her i livet, efter at vi har fjernet os mere og mere fra det naturlige liv. 

Efter mange år med overflod og alt for meget fokus på materielle ting, er vi vågnet lidt op og er nu begyndt at tænke på mad af bedre kvalitet, økologi, at spise efter årstiden, nordisk mad, madspild, dyrke grøntsager selv, genbruge, simple living osv. 

Vi har endelig slået bremserne i efter alt for meget fokus på ting som i virkeligheden er så ligegyldige. 

At flytte på landet er nok lige drastisk nok for min familie, men vores lille hønsegård og de fem høns, er jo allerede en lille og god start:) Der er en lille smule bonderøven over os herhjemme og det er vi både glade for og stolte over. Madspildet er lig nul og vores æg er fantastiske.


Som jeg har omtalt tidligere er Bonderøven en af mine indre berømtheder. 

Han lærer os at finde glæden i de helt basale ting, efter at vi i mange år har været så højtsvævende og verdensfjerne ledende efter den evige lykke, har han formået at få os ned på jorden igen. Ja nærmest ned i den:) For at opdage at lykken jo er lige her foran os i de små daglige ting og i naturen og især i hinanden! 

Helt pip-gok

Jeg har tidligere vist jer billeder af mine fem høns.:)

Men nu har to af dem fået forårskuller og er blevet skrukke dvs. at de tror de skal have kyllinger.

De har således ligget derinde i redekassen i snart 2 uger. De er ikke meget for at komme ud, for de skal jo holde æggene varme.

                                 

Hver morgen når de andre tre flittige æglægger, skal lægge deres daglige æg, er der en farlig ballade, fordi de vil jo lægge ægget i den lille redekasse. Det har nemlig altid været favorit kassen, men der ligger der jo to høns fast og de er ikke meget for at flytte sig. Så der er en farlig ballade hver morgen. Men når de 3 andre så har lagt deres æg,  bliver der ruget videre og freden sænker sig igen. Pyha så får vi andre (og naboerne) da også lidt fred igen.

Jeg løfter de to skrukke høns ud engang imellem når jeg synes de trænger til lidt mad, vand og til at få strukket bentøjet. Dette er de dog heller ikke meget for og der bliver der også protesteret højlydt. 

Jeg har forsøgt at fjerne alle æg, men de ruger alligevel. Nu ligger der så altid mindst et enkelt æg, for det er da næsten synd, at de skal ligge der og ruge på ingenting! 

                                        

Men de ser jo søde ud som de ligger der sammen. Jeg har overvejet at anskaffe et par befrugtede æg til at lægge under dem. De ville sikkert blive to rigtige søde hønemødre:D

Servietfoldning

Så har jeg været til konfirmation:)

Det var en dejlig aften og konfirmanden var selvfølgelig yndig i sin hvide kjole med sort bånd som et bælte.

Gaven som vi gav hende har i sikkert set her fra mit forrige indlæg her på bloggen. Den vakte stor lykke, især fordi konfirmanden selv er rigtig kreativ.

Ved hver plads på vores tallerken havde hun i sorte og hvide servietter foldet en balkjole til damerne og en smoking til herrerne. Det var noget der vakte lykke og beundring. 

Der var heldigvis ekstra servietter ved hver tallerken, for der var ikke mange der kunne nænne at folde kjolen eller jakken ud.

                                      Se selv her hvor fine de er. 

                                            Her er smokingen:

                                                   

Og her er kjolen set forfra og bagfra:

Den lignede hendesegen kjole, bare i sort med hvidt bælte.

Det var meget gennemført!

Jeg synes det var en rigtig god ide, især hvis man selv skal holde en fest, hvor det godt må være lidt fint og festligt. 

Det kræver så lige at man går igang i god tid med at folde:)

Her er en video på hvordan du folder jakkesættet:

                                                         videojugartscrafts

Kjolen har jeg ikke kunnet finde nogen opskrift på, men det skulle ikke undre mig, hvis hun selv har fundet på den. 

Men sig bare til hvis jeg skal spørge efter opskriften. Så bringer jeg den her senere:)

God fornøjelse med folderiet!

Gaven til konfirmanden

           Det er den tid på året hvor der er konfirmation!
                                               
Jeg husker tydelig min egen i 1977. Det var en helt særlig dag; min første rigtige festdag. Solen skinnede og stort set alle pigerne var var lang hvid kjole. De fleste havde også moderne kasserolleagtig pagefrisure:). 

Gudtjenesten i kirken, husker jeg næsten som noget af det bedste ved dagen. Det var ophøjet, og det gjorde dagen til noget helt særligt.
Bagefter var der frokost på Teaterhotellet i Sønderborg ( som ikke eksisterer mere, det er desværre revet ned til fordel for en parkeringsplads.)


Dengang havde man ikke veninder med til sin konfirmation. Til gengæld havde jeg ufattelig mange onkler og tanter med.
Jeg ville nok have foretrukket veninderne;).

Der var mange taler og sange og dagen ligner jo ellers meget den måde man fejrer konfirmation i dag.

Billedet nedenfor er ikke fra min konfirmation, men viser den store sal på Teaterhotellet med scenen, hvor jeg også har været til Malurt koncert med Michael Falck som forsanger. :)

Der var også fine gaver, men ikke så meget i form af kontanter.

Jeg husker at jeg fik en ny cykel. Metallisk Citrongul!!  :/

Den gave som dog husker tydeligst og som betød allermest for mig, var den som jeg fik af min storebrors ven Svend.

Han havde en lille buket med lilla blomster med til mig!!

Ikke fordi jeg på nogen måde var lun på ham (eller han på mig), hans forældre havde en blomsterbutik! 
Men jeg aldrig havde fået en buket blomster før og jeg husker at han fortalte, at de over flere dage havde samlet lilla blomster for at lave denne buket. Det rørte mig dybt. Det er 37 år siden!

Sjovt at tænke på hvad der betyder noget for børn. Hvad man lægger mærke til og hvad man senere hen husker som noget helt særligt. Ofte noget som giveren slet ikke har tænkt over, kunne betyde så meget for modtageren!!

Det synes jeg er tankevækkende.

Men for at vende tilbage til den konfirmation vi skal til, så har vi besluttet at hun skal have penge. Og for at det ikke bare er en kedelig konvolut med en 500 krone seddel, har jeg lavet en buket til hende:)

Buketten består af nogle tørre grene, hvorpå jeg har limet små stofblomster og små bånd der hænger ned. 
Af 5 styk 100 krone sedler, har jeg foldet 5 sommerfugle, efter en origami opskrift fundet på nettet. Dem har jeg også forsigtig limet på grenene med en limpistol.

Her kan du se den færdige buket. Cellofan omkring buketten gør det ekstra festligt. Og til slut en hvid sløjfe, for mon ikke konfirmandinden er i en hvid kjole?

Opskriften på foldning af sommerfuglen kan du se på hjemmesiden papirfoldning.dk

                                                   

Store badedag

Som I nok allerede ved er jeg vinterbader nu på 4. år. 
Og fuldstændig og aldeles solgt. Hvordan har jeg tidligere kunnet leve uden?

                                                                    



Efter flere år på venteliste til den lokale badeanstalt, har min veninde og jeg måttet trodse vind og vejr, sne, sjap, regn, storm og frostgrader, der får tæer og næser til at falde af! 

Det er det man kalder en rigtig vinterbader!

Vi stod på Bellevue strand og klædte om i det fri. Gik 50 meter ud over den brede strand og 20 meter ud ad molen for at plumpe ned i grødisen i stiv kuling. :D

Hvis nogen for 10 år siden, havde fortalt mig at det ville jeg gøre helt frivillig i fremtiden, havde jeg nok beskyldt dem for at lyve.

Men nu er min søde badeveninde Diane og jeg så kommet ind som rigtige vinterbade medlemmer på Charlottenlund Søbad!

                                            Endelig!

                               
             er blevet lukket ind i varmen - nå nej kulden;)

Det er bare det bedste at cykle ned og træde ud på træbrædderne og ind i en særlig verden. Der er en særlig meditativ stemning over dette sted. 
                                     
Forventningen og glæden, når man skal ud at bade er lige stor hver gang man går ud på broen og nedad trinene. 

Hvordan ser vandet mon ud idag? Er det klart? Er der bølger? Vandmænd, brandmænd? Fiskestimer? 
Hvor varmt/koldt føles det idag? 



Alle sanser er i brug, der er kun fokus på krop og vand, mens man er i det kølige vand. 

Nu er vandtemperaturen ved at være noget lummer - lige knap 11 grader. Smilet kommer dog stadig frem. Lykkehormonerne pibler frem i kroppen. Man mærker at man er i live.

Mens det stadig prikker og bruser i kroppen, svøber vi os i badekåberne og den medbragte te bliver hældt i kopperne. En nærmest terapeutisk stemning breder sig når vi sidder på broen og kigger mod horisonten, puster til den varme te og får en snak om stort og småt.

Når vi cykler hjemad er vi glade i såvel krop som sind. Vi skilles ikke før vi har sat en nøjagtig dato og klokkeslet på hvornår vi skal i igen. 

Forventningens glæde er stor!

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!

               
         
Jeg tror alle ved, hvem der bor i dette hus.
At det ligger i Sverige og bare er et af de huse, som rigtig mange børn(og voksne) drømmer om at bo i!? :)

                               

 
For i dette hus går det vildt og sjovt for sig og alt kan lade sig gøre her.

For her bor nemlig:
 Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump!



Eller i det daglige bare Pippi Langstrømpe, den lille helt der aldrig bliver voksen. Og gudskelov for det. 
Hun er min ultimative barndomshelt.



Stærk, sød, sjov, omgivet af dyr, god til at ride, klarer sig uden mor og far, bor i det sjoveste hus, klog uden at gå i skole, og tager på de vildeste eventyr. 


Hvem kan stå for Astrid Lindgrens fantastiske pige?






Jeg kan i hvert fald ikke. Bøgerne er gode, men filmatiseringen med Inger Nilsson i hovedrollen er stadig idag for mig noget helt unikt. 





Den rolle kan efter min mening simpelthen ikke spilles af andre. Så der er de 13 afsnit fra 1969, som der er, og der må simpelthen ikke komme flere nye, fordi så forsvinder magien.

Hvis Pippi blev indspillet i nye afsnit med skiftende nye skuespillere, hver 3. år, fordi hun bliver for gammel. Så forsvinder det helt unikke der er i disse originale film. 

Lidt ligesom Min søsters børn, eller Far til fire. De første indspilninger,  som man altid vil synes var de "rigtige" film. Ikke at de nye ikke er gode og sjove, for det er de, men man burde kalde dem noget andet og lave lidt om på konceptet. Så det bare var nogle nye sjove børnefilm og ikke en endeløs indspilning, så man til sidst bliver træt af filmene i det hele taget. 

Matador kan jo ligesom heller ikke komme i nye afsnit og indspilninger!!


Pippi, har jeg i et tidligere blog indlæg skrevet på min liste over mine indre berømtheder, og det er blandt andet fordi hun er en frygtløs pige, der tør gøre alting, hun tror på sig selv og har en stor retfærdigheds sans. Hun er sjov, smilende, finurlig, anderledes og lever lige sådan som hun har lyst til. Hun lever i nuet!




 For mig er Pippi god at have i tankerne som et forbillede. For så bliver jeg lidt mindre fastlåst og tør slå mig mere løs og være fjollet og skæv. Så tør jeg tro på at alting ikke behøver være så korrekt og at det faktisk er godt at være på sin helt egen måde, og hun minder mig om at jeg skal nyde livet og leve lige nu og her. 

         

                        

Når bare man kan være lidt mere som Pippi, så tør man kaste sig ud i nye ting, og stole på at det kommer til at gå fint!

I am a storyteller...

                            Karen Blixen!

Hun er et stykke Danmarkshistorie!

Også selvom hun tilbragte en stor del af sit liv i Kenya i Afrika, hvor hun drev en kaffefarm i næsten 18 år. Hun var viljefast og ikke bange for at gøre ting på sin egen måde. Modgang i hendes ægteskab, sygdom, dårlig økonomi og driften af kaffefarmen, gjorde hende til en fighter. Meget imponerende for en kvinde af den tid, der levede i en mandsdomineret verden.

                                        


                             



Når man nu ikke lige er i Kenya og kan besøge hendes kaffefarm, som også er museum idag, så kan man heldigvis besøge hendes hjem i Rungstedlund. Utrolige mængder breve, billeder, malerier og bøger bevidner om hendes spændende liv. Hendes meget personlige hjem står stadig nøjagtig som da hun levede. 

Her kan du se nogle af hendes smukke malerier. For male kunne hun også. De to nederste er motiver fra Kenya. Pigen en kommende brud og drengen er en af hendes tjenere.

                                           

Da hun kom hjem blev maleriet overtaget af skriveriet. 
Alle hendes bøger er blevet skrevet på denne skrivemaskine. I starten skrev hun under pseudonymet Isak Dinesen. Det var stadig usædvanligt at kvinder skrev romaner. Men ret hurtigt udgav hun i sit rigtige navn. Hendes bøger er idag oversat til 22 sprog.

                                                              

                                                        

Her ses hun foran sit hjem i Rungsted.

                         
Hun skabte mode med sine gardiner der lå hen ad gulvet. Antageligt fordi hun havde fået dem forærende fra nogle bekendte, hvor de havde hængt i højere vinduer. 

                                                 


Hendes blomster arrangementer, står fuldstændig ligesom hun ville have arrangeret dem da hun levede. Blomster fra haven blandet med blomster, som normalt går under navnet ukrudt. 

                                                    


Idag dyrker de stadig de samme sorter blomster i en del af den store park ved Rungstedlund, som da hun boede i huset. Der er således altid buketter rundt omkring i Karens hjem, ligesom hun ville have lavet dem. Man fornemmer hun stadig er der. 

Kom Karen! Kom og fortæl os en historie!! 

                                            


Filmen "Out of Africa" som er fra 1985 med Meryll Streep og Robert Redford, er en meget smuk film og skildrer rigtig flot hendes liv i Kenya. Jeg har hørt at der snart kommer en ny film, som kommer til at handle om hendes liv i Danmark. 
Den glæder jeg mig meget til :)

Mageløst prægtig

Denne spøjse figur! Denne sære karakter! H.C.Andersen!

                                

Nok meget godt vi idag kun kender ham på papir, det siges at han vist kunne være en anelse anstrengende at være sammen med;)

Men papir er taknemmeligt, imponerende og tryllebindende.

Se blot hvad denne mand kunne få ud af papir!


                             


Og sikke historier og sikke eventyr der flød fra hans pen ud på papiret!



Hans eventyr er kendt over det meste af verden og det forstår man godt. De er kort og godt fantastiske. Tænk at man kan fortælle så mange imponerende og stemningsfulde eventyr. At rumme så meget fantasi og have ordet så smukt og så finurligt i sin magt. 

Her er hans første samlede udgivelse af eventyr fra omkring 1850.

Hans historier og fortællestil har en særlig danskhed over sig som jeg synes er så speciel. Ydmyghed og alligevel storslået. Han står for mig som en af de største danskere, vi nogen sinde har haft, hvis ikke den største. 

Hans rejse gennem livet fra fattigdom til at være en af de største på sin tid og nu. Det man idag ville kalde en slags mønsterbryder. 

H. C. Andersen! Allerede når man siger hans navn, begynder hans historier at vælte frem...Den grimme ælling, Prinsessen på ærten eller Den standhaftige tinsoldat. For slet ikke at nævne nattergalen eller Snedronningen og mange mange flere.

Kære H.C. Andersen: Tak for alle dine fantastiske og udødelige eventyr. De er mageløst prægtige!